Rødkålssalat med appelsin, figner og ristede hasselnødder

4 personer Print

En lækker forfriskende salat, der er god som tilbehør i december måned.

Ingredienser

1⁄4 rødkål
5 figner
2 appelsiner
35 g hasselnødder

Dressing:
Saft fra en 1⁄2 appelsin 2 tsk sherryeddike
2 spsk olivenolie
Salt og peber

Fremgangsmåde

Snit rødkålen fint på et mandolinjern eller i hånden med en kniv. Skær skrællen af appelsinerne og skær appelsinerne ud i fileter uden skind, hinder eller kerner. Skær fignerne ud i tynde skiver. Rist hasselnødderne på en tør pande til de er let gyldne. Fjern overskydende skal ved at gnide nødderne i et rent viskestykke, på den måde løsnes hasselnøddeskallen nemt. Bland ingredienserne til dressingen og smag den til med salt og peber. Bland dressingen sammen med rødkålen og pynt salaten med appelsinfileter, figner og ristede hasselnødder.