Quinottotærte med porrer, feta og små tomater

4-6 personer Print

En lækker og smagfuld tærte, som er nem at lave. Du kan udskifte grøntsagerne med, hvad du har i køleskabet.

Ingredienser

Mørdej:
185 g hvedemel fra Aurion
40 g speltmel fra Aurion
110 g smør
2 spsk. vand
1/2 tsk. salt

Fyld:
3 æg
1 dl fløde
3 porrer
1 dl kogt quinotto fra Aurion
10 små cherrytomater skåret i halve 100 g feta
Frisk timian
Salt og peber

Fremgangsmåde

Bland hvedemel og fuldkornsmel med salt og smuldr smør i melblandingen. Saml blandingen med ca. 2 spsk vand, så dejen er samlet. Sæt dejen på køl i 30 minutter. Rul dejen ud på et meldrysset bord og tryk derefter dejen ud i en smurt tærteform på ca. 24 cm. Prik tærtebunden med en gaffel. Forbag tærtebunden i 10-12 minutter ved 180 grader, til dejen er let gylden.

Rens porrer og snit dem ud i tynde fine skiver. Sauter porreskiverne på en pande i lidt olivenolie, til de bliver bløde. Smag til med salt og peber. Kog quinotto efter anvisning på pakken. Bland æg og fløde sammen, krydr med salt og peber. Fordel æggeblandingen i en tærteform sammen med porrer og quinotto. Pynt tærten med halve cherrytomater, frisk timian og smuldret feta. Bag tærten i ovnen i ca. 30-35 minutter ved 180 grader, til æggemassen er fast.