Artiskokcarpaccio

2 personer 30 min Print

En super enkel og frisk forret.

Ingredienser

4-5 små artiskokker afhængig af størrelse
1 citron skåret i skiver
Salt

Tynde parmesanskiver (Parmigiano Reggiano)
Saften fra en halv citron
God jomfru olivenolie
Salt og peber
Pynt: Lidt fintsnittet purløg

Fremgangsmåde

Behold det inderste af stokken af artiskokkerne (3-4 cm) og skær resten væk. Skræl stokken med en kniv. Fjern alle de yderste hårde blade af artiskokkerne - der skal mange af. Når du er nået ind til artiskokhjertet, skæres den øverste del (den med piggene) af artiskokken. Kog artiskokhjerterne i 20 minutter med citronskiver og salt. Lad dem derefter køle af.

Skær artiskokhjerterne ud i tynde skiver, fordel saften fra en halv citron udover artiskokkerne. Hæld lidt olivenolie ud over artiskokkerne. Krydr med salt og peber. Fordel fintsnittet purløg og tynde parmesanskiver. Server det som forret med et godt stykke surdejsbrød til.