Biscotti med mandler og appelsin

Print

Biscotti er den lækreste sprøde kage. Den kan holde sig i 1 måned i en luftæt beholder, så du altid har en lækker kage til dine kaffegæster.

Ingredienser

250 g sukker
250 g mel
175 g meget grofthakkede mandler
2 æg
½ tsk appelsinskal
½ tsk vaniljesukker
¼ tsk bagepulver
1 knivspids salt

Fremgangsmåde

Alle tørre ingredienser blandes. 2 æg røres i og æltes til det bliver en sammenhængede dej. Rulles ud i fire lange pølser, der lægges på en bageplade og trykkes flade med fingrene. Bages 15 min ved 170 grader varmluft. Tages ud af ovnen og skæres i 1,5 cm stykker. Lægges tilbage i ovnen og bages videre i ca. 20 min til de er let lysebrune og tørre. Læg dem i et lufttæt glas. De holder sig fint 1 måned, så du altid har noget til dine kaffegæster.