Blæksprutte i tomatsauce

4 personer 1 time og 15 min Print

Ingredienser

2 fed finthakket hvidløg
1 lille finthakket løg
Chilipulver (f.eks. peperoncino macinato)
1 rosmarinstilk
1,5 dl hvidvin
1 dåse flåede tomater
250 g otte eller tiarmet blæksprutte
Olivenolie
Salt og peber
1 håndfuld persille

Fremgangsmåde

1. Svits hvidløg og løg på panden i rigeligt olivenolie.
2. Hak blæksprutten i mundrette stykker og lad den stege med i 2-3 min. Tilsæt rosmarinstilken.
3. Tilsæt hvidvin og lad det koge ind.
4. Tilsæt flåede tomater og lad det koge med. Mas de flåede tomater i stykker, så det bliver en mere homogen masse.
5. Lad blæksprutten koge 1 times tid. Smag til med salt og peber.
6. Pynt med persille og server med brød.