Citrontærte

Print

Lækker citrontærte der smager syrligt og sødt på samme tid. Server den evt. med lidt friske jordbær.

Ingredienser

Mørdej:
225 g mel
150 g blødt smør
1 knsp salt
1 spsk sukker
1 spsk vand
Lidt smør til at smøre tærteformen (diameter 26 cm)

Citroncreme:
3 æg
225 g sukker
90 g smeltet smør
Saft af 2-3 citroner (8 spsk citronsaft) Skal af 2 citroner
Pynt: Flormelis og citronmelisse

Fremgangsmåde

Mørdejen laves ved at ælte ingredienserne sammen. Sæt mørdejen på køl i 30 min.
Rul dejen ud i en anelse mel. Læg forsigtigt den udrullede dej ned i en smurt tærteform og tryk dejen ud til sider og bund. Prik hul i dejen med en gaffel. Forbag bunden i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 15 min, til den er let gylden.
Pisk æg og sukker med en elpisker til det bliver lyst og luftigt. Tilsæt derefter det smeltede smør dråbevis under piskning. Tilsæt derefter citronskal og citronsaft og vend det rundt med en dejskraber. Fordel citroncremen over tærten og bag den ca. 25 min ved 180 grader. Den bliver ret brun på overfladen. Kagen smager bedst, hvis den hviler på køl til næste dag. Kagen drysses lige inden servering med siet flormelis og pyntes med citronmelisse. Server den evt. med lidt friske jordbær