Smagen af den søde honning, den syrlige gedeost og de sprøde valnødder udgør den bedste kombination på den perfekte snack. Server dem som en snack inden middagen med et koldt glas hvidvin.
5 skiver surdejsflute
5 skiver gedeost
5 stilke rosmarin
2,5 tsk honning
Flagesalt
5 valnødder
Fordel en skive gedeost på hver skive flute. Smør 0,5 tsk honning på hver skive gedeost og pynt med rosmarin og valnødder. Krydr med salt og bag dem i ovnen i ca. 5-7 min ved 200 grader indtil valnødder er sprøde og honningen karamelliserer gedeosten. Server dem med det samme, som en snack med et koldt glas hvidvin.