Dukkah er en mellemøstlig krydderiblanding. Ordet “dukkah” betyder “at støde” da både krydderier og nødder stødes til man får en lækker krydderiblanding. Denne version er lavet på basis af hel havre, som giver en god aromatisk smag. Dukkah er en nem og god måde at tilføje smag og knas til maden. Det kan bruges på grillede grøntsager, stegt kød eller prøv at dyp nybagt surdejsbrød i lidt sesam olie og derefter i den frisklavede dukkah.
4 spsk hel havre
2 spsk sesamfrø
1 spsk fennikelfrø
1 tsk korianderfrø
1 tsk sød paprika
½ tsk sukker
Flagesalt
Rist hel havre på en tør pande indtil det begynder at poppe og blive gyldent. Rist derefter sesamfrø på samme vis og afkøl begge dele på en tallerken. Mort hel havre og sesamfrø i en morter. Rist derefter fennikelfrø og korianderfrø af på en tør pande i ca. 1 min til det begynder at dufte. Mort det i en morter og bland det sammen med hel havre, sesamfrø og sukker. Smag det til med flagesalt. Opbevar din hjemmelavet dukkah i et tætsluttende glas.