Fladbrød smager himmelsk og er lynhurtigt at lave. Server dem til hummus, tzatziki, aubergine dip eller en frisk salat.
2 dl lunken vand
2 spsk græsk yoghurt
7-8 g gær
1 tsk salt
400 g manitoba mel
Semolamel til at drysse ud på bordet
Pynt: Olivenolie og dukkah
Opløs gær i lunken vand. Tilsæt salt og youghurt og rør det godt sammen på en røremaskine. Tilsæt mel og ælt det derefter på fuld hastighed, så dejen samler sig. Rul dejen til 9 små kugler. Lad dejen hæve i 30-45 minutter. Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord. Jeg plejer at drysse med lidt semola mel, da det gør at brødet bliver lidt mere sprødt. Steg fladbrødene på en tør pande på middel varme i 1-2 minutter på hver side. Brødene bobler flot op med luftbobler på panden og bliver lækre luftige.
Dryp lidt olivenolie på hver af fladbrødene og drys lidt dukkah på. De kan også laves med lidt hvidløgsolie, som er lavet med finthakket hvidløg blandet op med olivenolie.