Hummus med basilikum

4 10 min Print

Hummus er det lækreste som snack med grøntsager, på rugbrød eller som tilbehør som en del af aftensmaden. En god hummus skal altid laves med en god olivenolie. I denne opskrift er der tilføjet frisk basilikum, som gør smagen ekstra frisk.

Ingredienser

1 dåse kikærter
½ dl vand
1 fed hvidløg
Citronskal af en halv citron
Saft af en hel citron
2 spsk tahin
2 spsk god jomfru olivenolie
½ tsk spidskommen
En håndfuld græsk basilikum eller alm.
Salt og peber
Evt. lidt tørret chili
Pynt: Granatæblekerner og frisk basilikum

Fremgangsmåde

Tilsæt alle ingredienserne og blend det godt sammen. Konsistensen skal være cremet. Smag til med chili, salt og peber. Pynt med granatæblekerner og frisk basilikum. Server det eventuelt på fladbrød som her med spiselige blomster eller bare som en del af tilbehøret til aftensmaden.