Jordskokker i rå form smager lækkert nøddeagtigt og er super lækre rå i salater. Prøv denne knasende salat til aftensmaden.
4 store jordskokker
1 stort æble
1 spsk olivenolie
½ spsk sherryeddike
1 lille bundt finthakket purløg
20 g hvid quinoa
Lidt neutral olie
Salt og peber
Varm lidt rapsolie op på en pande og tilsæt quinoa. Lad dem bruse op og blive lysebrune.
Tag dem af panden og dryp dem af i lidt køkkenrulle. Smag til med salt.
Skær jordskokker og æbler fint på et mandolinjern.
Bland æbler og jordskokker med sherryeddike og olivenolie. Smag til med salt og peber.
Anret jordskokker og æbler på et fladt fad, pynt med purløg og ristet quinoa på toppen.