Denne kartoffelsalat er super lækker både kold og lun.
500 g rensede nye kartofler
Et bundt finthakket dild
Et bundt finthakket kørvel
Et bundt finthakket purløg
5 kviste løvstikke
3-4 radiser skåret i tynde skiver
Salt og peber
Dressing:
2 spsk sennep
4,5 spsk olivenolie
Saft af 1 citron
1 tsk rødvinseddike
Salt og peber
Sæt kartoflerne over at koge i rigeligt saltet vand. Det skal smage af havvand. Læg 2 kviste løvstikke ned i gryden. Kog kartoflerne i 6 min og sæt dem til side under låg i ca. 6 min til de er møre.
Mix ingredienserne til dressingen og smag til med salt og peber. Vend dressingen over de nye kartofler, mens de er varme. Vend derefter hakket dild, purløg, kørvel og et par finthakket løvstikkestilke sammen med. Smag til med salt og peber. Pynt med lidt ekstra urter og friske radiser.
Spis kartoffelsalaten kold eller lun.