Kyllingevinger marineret i soya, ingefær, honning og hvidløg

2-3 personer Print

En super enkel og lækker ret. Ketjap Manis er en sød soya, som kan købes i supermarkeder som Kvickly, Meny mm.

Ingredienser

Ingredienser
500 g kyllingevinger fra Hopballe
0,75 dl ketjap manis sweet soya
1 spsk soya
1 spsk sesamolie
4 cm revet ingefær
5 fed revet hvidløg
2 spsk honning
Pynt: Limebåde og frisk koriander

Fremgangsmåde

Bland hvidløg, ingefær, sesamolie, honning, soya og ketjap manis sammen i en skål. Vend det med kyllingevingerne og sæt det på køl natten over.
Fordel kyllingevingerne på bagepladen og steg dem i ovnen ved 200 grader i 30 min.
Pynt med limebåde og frisk koriander. Server med en sprød salat til.