Denne lakridsis er fløjlsblød og har en kraftig smag. Perfekt dessert til middagsgæster.
3 pasteuriserede æggeblommer
90 g sukker
2 dl piskefløde
2 dl sødmælk
4 tsk lakridspulver (jeg har brugt mærket Mill og Mortar)
Pisk æggeblommer og sukker sammen med en elpisker til en tyk æggesnaps. Lun mælk og fløde til det er lunkent og vend det sammen med æggesnapsen. Hæld det hele tilbage i gryden og bland lakridspulver heri. Varm det op til 82 grader under omrøring. Alternativt kan du holde øje med at iscremen bliver tyk og cremet. Det må endelig ikke koge. Køl iscremen ned i køleskab i et par timer. Kør iscremen på en ismaskine i ca. 1 time og server med det samme.