650 nyretapper fra Friland
1,5 tsk rose harissa
1,5 spsk olivenolie
Salt og peber
2 fed revet hvidløg
Pynt: frisk timian
2 burrata
2 peberfrugter
10 søde dadeltomater skåret i kvarte
Frisk basilikum
God olivenolie
God balsamico
10 hakkede ristede salte mandler
Salt og peber
Fraskær senen, der går ned gennem kødet. Marinér kødet i rose harissa, revet hvidløg, olivenolie, salt og peber. Lad det marinere i 30 minutter. Tag kødet ud af køleskabet ca. 15 minutter inden det skal bruges, således at det kan temperere.
Imens laves salaten. Skær peberfrugterne ud i grove skiver og steg dem kort på panden i olivenolie, så de bliver bløde - men stadig har bid. Krydr med salt og peber. Anret burrata på et fad og pynt med peberfrugter, dadeltomater, frisk basilikum, lidt god olivenolie og balsamico. Krydr med salt og peber og drys ristede saltede mandler på toppen.
Steg kødet i ca. 4-6 minutter på hver side. Kødet skal være forholdsvis rødt for at få den bedste smag frem. Skær kødet ud og krydr med flagesalt og pynt med frisk timian.