Stegt aubergine og peberfrugt med ansjoser, hvidløg og persille

4 personer Print

En fantastisk side-dish til aftensmaden. Det kan også serveres på ristet brød, som en lille forret.

Ingredienser

1 aubergine
3 peberfrugter
1/2 fed hvidløg
1 ansjoser
Skal af en halv citron
Saft af en halv citron
2 spsk god olivenolie
8 kviste finthakket bredbladet persille

Fremgangsmåde

Aubergine skæres i aflange skiver og krydres med salt. Læg derefter aubergine skiverne i en sigte i 10 minutter. Rens og skær peberfrugterne ud i grove aflange skiver. Steg dem på en pande i rigeligt olie, til de får en flot farve og begynder at blive bløde. Krydr dem med salt og peber. Sæt dem til side på en tallerken. Vrid det værste vand fra aubergine skiverne og steg dem derefter på panden i rigeligt olivenolie. Krydr med peber. Lad dem køle af på en tallerken. Mort ansjos, hvidløg, citronsaft, revet citronskal, olivenolie og finthakket persille i en morter. Vend dressingen sammen med aubergine og peberfrugt. Server som sidedish eller som fyld på ristet brød.