Surdejsbrød med semidried tomater, bøffelmozzarella og basilikumsolie

Print

Sødmen fra de semidried tomater, friskheden fra bøffelmozzarella og fedmen fra basilikumsolien udgør en himmelsk snack.

Ingredienser

20-25 halve semidried tomater
2 skiver surdejsbrød
Timian
Rosmarin
Oregano
1 bøffelmozzarella
2 spsk olivenolie
1 bundt basilikum
Salt og peber

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 150 grader. Skyl tomaterne og skær dem over i halve. Fordel timian, rosmarin og oregano udover tomaterne. Hæld olivenolie udover tomaterne og krydr med salt og peber. Bag tomaterne ved 150 grader i 30 min.
Mort basilikum og olivenolie til en basilikumsolie.
Rist surdejsbrødene på en pande i lidt olivenolie til de bliver sprøde. Fordel semidried tomater og en halv bøffelmozzarella på hver skive. Fordel lidt basilikumsolie udover hver mad samt frisk basilikum. Krydr med salt og peber.