Svampetoast med parmaskinke

2 personer Print

En lækker svampetoast på ristet surdejsbrød. Gnid evt. et frisk fed hvidløg på brødet inden svampesaucen anrettes på brødet.

Ingredienser

350 g blandede svampe
1 spsk. smør til stegning
2 fed finthakkede hvidløg
1 finthakket skalotteløg
1,5 dl fløde
0,5 dl hvidvin
1 håndfuld hakket bredbladet persille
Salt og peber
2 skiver surdejsbrød
2 skiver parmaskinke

Fremgangsmåde

Opvarm en pande med smør, og steg svampene ved høj varme, til de får lidt farve. Krydr med salt og peber. Tilsæt skalotteløg og hvidløg, og steg dem med i ca. 1 minut, uden at de tager farve. Tilsæt hvidvin og lad det koge lidt ind. Derefter tilsættes fløden. Lad saucen simre i et par minutter, til saucen bliver cremet. Smag saucen til med salt og peber. Rist surdejsbrødet sprødt. Vend lidt frisk persille i saucen og anret svampesaucen på brødet. Anret en skive parmaskinke på toppen af svampetoasten.